Valget er dit

Valget er dit!

Du skal se ud, som om du hader mad.

Når valget er taget - og afhængigheden er dagligdagen - er det tvingende nødvendigt at forblive i det lave blodsukker - elendigheden. Derfor skal jeg se ud, som om jeg HADER med!

Sandheden er imidlertid, at jeg elsker mad, men jeg hader min krop, når jeg har spist!

Hvorfor? Fordi jeg får blodsukkeret op og bliver normalt tænkende som følge af maden. Det har aldrig handlet om, at jeg følte mig for tyk, når jeg spiste, men at jeg så min vanvittige situation uden indflydelse på mit liv. Kun maden bestemte jeg nu over og dermed over omverdenen, som ville have mig op i vægt. Nu blev det tvingende nødvendigt at fokusere på mål og vægt, og kalorier i % blev nu min bedste ven. Og jeg så nu ud, som om maden blev min fjende, men alt var vendt opå hovedet: hvidt var sort og sort var hvidt. Jeg havde ikke længere tilgang til min sunde fornuft. Den tog BEHANDLINGEN fra mig. Jeg var slået bevidstløs af rusen i det lave blodsukker, afhængig og hvad så, altså hadede jeg maden, for den fik mig tilbage til bevidsthed igen og det skulle aldrig ske, da ingen havde set, at mit virkelige problem/smerte sad i min bevidstløse/ følelsesløse krop endnu, og først når den blev forløst, og dermed livet i min krop, kunne jeg spise med god samvittighed.