SKAM

SKAM - objekt for andre menneskers negative blik

Følelsen af skam er ikke noget nyt, men skammen har fået en andet udtryk i disse moderne tider. Tidligere var det sådan, at skam var noget, der blev os påført udefra, en ydmygelse, en krænkelse, som nogen pålægger andre, så man kunne blive gjort til skamme. Nu er skammen blive gjort personlig, idet den bliver vendt indad, hvis man ikke gør det rigtige. Man skammer sig over ikke at kunne leve op til forventningerne. Det er typisk sine egne.

Det er klart, at følelsen af at frigøre sig fra den sociale skam er meget vigtig. Men det betyder også, at man så skal leve op til sine egne forventninger i stedet for samfundets. Det glider over i præstationssamfundet, den virkelige individualisme, hvor alle er konkurrenter.

Det drejer sig i dag mere og mere om ikke at være god nok , ikke at have hold på sit liv. Man skal være alle de rigtige ting Vi skal hele tiden være på. Hvis vi ikke er det, skal vi skamme os.

Denne form for skam er destruktiv i modsætning til den positive skam, som har moralsk karakter. Når skammen slår indad kan den blive en belastning som en personlig skam, som der skal en genopbyggende terapi, hvis den udvikler sig til en selvskadende adfærd. Der skal i dette tilfælde en genopbyggende, ressource-givende terapi til. Det psykiske beredskab skal styrkes, så den selvskadende tankegang stopper. Der skal i stedet komme ro, balance og indre overblik i de situationer, hvor skammen herskede.